Afskaf patenttyrraniet
30 mia. kr. Eller 45 euro pr aktie, næsten en 4-dobling af prisen.
De svimlende summer er hvad den franske medicinalgigant Sanofi har måtte slippe for overtagelsen af den belgiske medicinalproducent Ablynx.
Herhjemme har historien fyldt mest fordi danske NOVO var med i kapløbet.
Men det er en god anledning til at se på hvordan produktionen af medicin er skruet sammen – hvem bestemmer og hvem betaler.
Ablynx guldæg er et præparat til en gruppe af blødere. Det nedbringer ifølge Ablynx dødeligheden fra 90% til 20%. 7.500 mennesker bliver ramt årligt i Nordamerika, Europa og Japan. Når det er præcis de områder Ablynx fokuserer på er det ikke fordi det er det eneste sted mennesker bliver ramt. Det er primært fordi der her findes et købestærkt publikum og velorganiserede samfund, hvor sundhedsvæsen og forsikringsselskaber er villige til at punge ud.
Gennembruddet i forhold til at udvikle præparatet kom fra unge forskere på et offentligt finansieret universitet. Herfra blev den udviklet stadig af offentlig finansieret forskning, inden den endelige finpudsning og test af produktet blev muliggjort af investering fra medicinalindustrien.
Pointen er: det offentlige betaler for at få udviklet den medicin som er mest profitabel for medicinalindustrien. Herefter betaler det offentlige i dyre domme – det der selv i finanskredse betragtes som overnormal profit – for at medicinalindustriens aktionærer kan forgyldes.
For en ting er sikkert. Sanofi skal nok få forrentet deres investering. Det vil det offentlige sundhedsvæsen sikre. Vi lader jo ikke mennesker dø, hvis vi har en kur. I hvert fald ikke hvis de bor i den vestlige verden og er købestærke.
Er du ikke det ser det anderledes ud. 2,5 mia. mennesker har ikke har adgang til basale sundhedsydelser og medicin. Fordi de ikke er profitable.
Det er en umenneskelig tilgang og det kan kun ændres ved et opgør med patentsystemet i medicinalindustrien. Første skridt må være at beslutningen om hvilken medicin der skal forskes i og udvikles kommer under demokratisk kontrol, så det afgørende parameter bliver tilgængelighed og hensyn til folkesundhed fremfor hensynet til medicinalindustriens profitmuligheder.
Det vil være det eneste rimelige. Både menneskeligt og økonomisk.
Af kandidat til Folketinget, Peter Hvelplund.