Louise holder orlov fra byrådet – Holger tager over

Vores byrådsmedlem Louise Hvelplund må desværre pga. sygdom holder orlov på ubestemt tid fra byrådet. Holger Kjærgaard afløser hende i byrådet.

Louise har siddet i byrådet siden 2014.

Lidt om Holger: 

Jeg hedder Holger Kjærgaard og bor i Vrå og er gift med Kirsten Marie Kjærgaard.
Jeg har været aktiv i Enhedslisten i en årrække og har bl.a. siddet i Enhedslistens regionsbestyrelse i
Nordjylland og i lokalafdelingen i Hjørring.
Jeg er uddannet socialpædagog og læst filosofi på Aalborg universitet og har desuden en mastergrad i
socialpædagogik.
Jeg har i mere end 20 år arbejdet med misbrugere og psykisk syge og har siden undervist i socialpædagogik
på pædagoguddannelsen i Hjørring. Desuden er jeg patientrådgiver på Psykiatrisk Sygehus i Brønderslev.
Politisk er jeg optaget af at skabe bedre forhold for de svageste i vores samfund og at der bliver mere lighed
i vores samfund.
Jeg er et naturmenneske og brænder jeg for miljøforbedringer og en rigere natur.
Jeg vil gøre mig umage for at føre Enhedslistens politik i byrådet og få så meget indflydelse som muligt.
I byrådet kommer jeg til at sidde i to betydningsfulde udvalg, nemlig Økonomiudvalget og Sundhed, Ældre,
Handicap-udvalget (SÆH-udvalget).