Rubjerg Knude Fyr. En fantastisk historie om menneskelig indgriben der fik konsekvenser der oversteg forestillingsevnen.

Meget af debatten om kystsikring ved Rubjerg Knude har den seneste tid handlet om det juridiske aspekt. Vil en Natura 2000 beskyttelse udelukke muligheden for hård kystsikring?

Ifølge NORDJYSKE mener eksperter ikke at en beskyttelse forhindrer sikring. Det er muligt, selvom korrespondancen mellem ministerie og kommission indikerer, at sagen ikke er så simpel som så.

Men det afgørende er, at den juridiske debat ikke bør overskygge det reelle i sagen. Nemlig det simple spørgsmål:

  • Vil hård kystsikring være en god ide?

Det er dybest set to interesser der står over for hinanden. Private lodsejere på den ene side og almenvellet på den anden.

Hård kystsikring vil have store konsekvenser.

  • Det vil medføre bevoksning af den ellers enestående Lønstrup Klint, som vi allerede ser det på strækningen syd for Lønstrup ud for den eksisterende kystsikring.
  • Det vil betyde at stranden gradvist vil forsvinde.
  • Det vil betyde at den frie kyst vil blive til et kulturlandskab uden nævneværdig rekreativ værdi. Det vil betyde øget nedbrydning på andre kyststrækninger.
  • Det vil under alle omstændigheder være en stakket frist, da selv hård kystsikring ikke kan forhindre en nedbrydning af kysten, men alene udsætte den. Også klimaforandringerne vil betyde et forøget pres på kysten med forhøjet vandstand og hårdere storme.

Det man opnår, vil være at beskytte nogle lodsejeres ret til at beskytte deres fritidshuse. At sikre deres rekreative værdier.

Derfor er spørgsmålet om nogle, forholdsvis få, lodsejeres interesser i at beskytte deres fritidshuse, går forud for almenvellet.

Herudover kommer det økonomiske aspekt.

Der kan næppe herske nogen tvivl om at hvis man laver en økonomisk beregning, vil udgifterne til at beskytte værdierne langt overstige det beskyttedes værdi. Det vil, under alle omstændigheder, være dybt urimeligt, hvis udgiften til at etablere hård kystsikring, til gavn for de få, men til ulempe for almenvellet, skal finansieres af fællesskabet.

Hård kystsikring bør kun tillades når væsentlige samfundsmæssige interesser er på spil. Som helårsbeboelse i byzone, infrastrukturanlæg, som havne og hovedfærdselsårer og lignende. Fritudshuse og turistattraktioner burde vige for den natur de selv er en del af.

  • Det er et spørgsmål om natur- og samfundssyn.
  • Ikke om jura.

Tak til Gitte Retbøll (GR) for svaret på mit læserbrev angående det fornuftige i at lave hård kystsikring for at beskytte sommerhusområdet syd for Lønstrup.

GR betvivler at jeg overhovedet har set området for nyligt. Det er også helt korrekt, da det i hvert fald er 3-4 dage siden jeg sidst gik på stranden dernede. I de seneste 26 år hvor jeg har boet lidt udenfor Lønstrup, har jeg dagligt kunne følge den dynamiske udvikling, for både kystlinje og vandreklitten ved Rubjerg Knude.

  • Hver eneste dag kunnet glædes og forundres.
  • Glædes over at kunne følge hvordan naturen udfolder sine enorme kræfter.
  • Forundres over hvordan vi som mennesker har stadig sværere ved at acceptere at der er ting vi ikke kan kontrollere.

Rubjerg Knude Fyr blev taget ud af drift i 1967 de klitten voksede over fyret. En fantastisk historie om menneskelig indgriben der fik konsekvenser der oversteg forestillingsevnen.

Hvorfor skulle et sommerhusområde ikke også kunne tages ud af drift, hvis omkostningerne ved at bevare det er for store, fordi man kæmper en ulige kamp?

Hvis man ønsker at kystsikre den 1.475 meter lange strækning, vil det betyde, at den enestående hvide klint, der er udpeget som Natura 2000 område forsvinder og begrønnes, præcis som ved Lønstrup.

Der vil formentlig stadig være visse skred pga. udsivende grundvand, men formentlig i begrænset omfang. Der vil så skulle laves skråningsbeskyttelse samt sandfodring. Det vil beløbe sig til 7 mio. kr. årligt, eller set over en 50 årig periode, til 350 mio.kr. Det vil kort sagt sige at udgiften til forsikringen overstiger det forsikredes værdi. Jeg går ud fra at det ikke er en udgift lodsejerne selv er i stand til at afholde, hvorfor det så skulle være en opgave for staten.

Derfor handler det om vi skal beskytte lodsejernes interesser eller almenvellet.

Kystens tiltrækning på turister og lokale afhænger ikke af om der ligger 50 fritidshuse syd for Lønstrup. Den kapacitet af sommerhuse kunne sagtens ligge andre steder i området. Tværtimod kommer de fleste netop for at opleve dynamikken, kræfterne og spillet ved en fri og levende kyst. I øvrigt stort set den eneste tilbageværende vilde natur vi har i Danmark.

Jeg er ikke afvisende overfor kystsikring i Danmark. Den skal blot kun etableres hvor der er væsentlige samfundsmæssige interesser på spil. Det kunne være infrastrukturanlæg samt helårsbeboelse i byzone.

  • Der bør udarbejdes en national kystsikringsstrategi, der kan udpege de områder, der skal beskyttes af kystsikring.
  • Til gengæld skal der så være en statslig medfinansiering, så de kommuner der står med udfordringen ikke kommer til at stå alene.
  • Men ikke for at beskytte fritidshuse.