Løkkes skinhellighed
Det er et temmelig patetisk forsvar for Lars Løkke Rasmussen, Kaj Kristensen (V) leverer, i Nordjyske den 2. februar 2017.
Kaj Kristensen (V) gør det ligesom Lars Løkke til et moralsk spørgsmål og om statsministeren har ret til et privatliv. Nu kender jeg af gode grunde ikke meget til statsministerens moral. Jeg kan blot konstatere at når det kommer til at bidrage med åbenhed og gennemsigtighed er han en fedterøv.
Men det er da bestemt tænkeligt at statsministeren har en meget høj moral, og er i stand til at skelne sine kontakter til de såkaldte kvotekonger fra den ulovlige praksis som V-regeringen har haft, for at tilbageholde oplysninger fra ministeriet over for folketinget. Det er absolut muligt at jeg lider af konspiratoriske vrangforestillinger, når jeg har en ide om at bidrag til den private Løkkefonden kan skaffe eksklusiv adgang til landets statsminister. Ligesom det selvfølgeligt er muligt at statsministeren til hver en tid er i stand til at vurdere i hvilke offentlige sammenhænge han er statsminister, privatperson eller ægtefælle til formanden for Løkkefonden.
Det er bestemt muligt. Det er bare ikke pointen. Pointen er at i et demokrati, må man forudsætte åbenhed og gennemsigtighed. Så det ikke alene er op til Kaj Kristensen eller undertegnede at dømme statsministerens og Venstres ageren, men til demokratiets deltagere – vælgerne. Den største fordring må være at sikre åbenhed og gennemsigtighed. Det bidrager statsministeren netop ikke til når han ikke vil videregive oplysninger og sine kontakter. Når han på et samråd nægter at have relationer til kvotekonger selvom det er åbenlyst forkert. Når Venstreministre bevidst forholder oplysninger fra Folketinget og nægter at udføre et folketingsflertals politik.
I Enhedslisten har vi gang på gang foreslået at der skal være fuld åbenhed om finansieringen af de politiske partier. Hvem der bidrager og med hvor meget. Vi fremlægger selv vores regnskab med alle bidragydere, både lokalt og nationalt, fordi det er helt afgørende for os at vælgerne selv kan vurdere om de mener der er en interessekonflikt. Det mener vi er det mest anstændige og i øvrigt også i overensstemmelse med hvad internationale organisationer anbefaler. Det har V strittet imod – i øvrigt sammen med S, LA og K.
Derfor synes jeg Kaj Kristensen (V) skulle interessere sig mere for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i partistøttemidler, fremfor at gøre det til genstand for et spørgsmål om moral hos de implicerede parter. Det vil gøre det væsentligt lettere at bekæmpe korruption og derudover vil vælgerne så selv kunne afgøre hvem de har størst tiltro til, på et oplyst grundlag.
Læserbrev af folketingskandidat, Peter Hvelplund.
